NU er tiden kommet, hvor de overflødige kilo skal af min krop igen. Det har ikke noget med nytår at gøre... tidspunktet skyldes blot, at min efterhånden veludviklede realitets-sans fortalte mig, at dårlige spise-vaner fra 9 måneders graviditet, opstart på livet med to små børn samt jul og nytår næppe kunne kombineres med strenge kost-regler.

Men NU er det altså tid. Ikke nødvendigvis til strenge kost-regler, for jeg er ikke tilhænger af deciderede slankekure. Men det er tid til lidt sund fornuft. Der skal skæres ned på sukkeret (har været total sukker-junkie de sidste par måneder!), og skrues op for frugt og grønt. Og jeg glæder mig næsten, for det har sgu' taget lidt overhånd her på det sidste...

Og med en kampvægt på 82,6 kilo (dugfriske tal direkte fra badevægten), burde der være noget at give af. Og med en garderobe, der er alt for lille, burde motivationen bestemt heller ikke fejle noget!

Det store mål hedder -10 kilo, så jeg kan komme ned til min før-graviditets-vægt igen, meen... der går nok lidt tid, før det lykkes. Sidst jeg kom derned skyldtes det udelukkende, at jeg gik ned med stress og dermed totalt mistede appetitten. Hverken særlig sjovt eller sundt, så det dropper vi lige denne gang... ;)

Men for nu hedder mit første mål "blot" at komme under 80 kilo igen...

Juhuu, første møbel er sat på plads på førstesalen!! Hvor har jeg bare ventet på den dag... i fem år!

Det blev sønnens "nye" seng, der kom først, og hvor passer den bare godt ind på hans nye værelse, der nu stort set er færdigt (der er jo altid liiige lidt småting).

Vi håber at få malet vores nye soveværelse færdig i løbet af ugen, så vi måske i weekenden også kan få det sidste på plads dér. Det bliver så skønt!

I løbet af ugen skal vi dog også lige klare: mandens fødselsdag, gaveindkøb, tumlinge-gymnastik, læge-besøg med lillepigen, besøg af sundhedsplejersken, efterfødsels-træning og familie-børnefødselsdag. Puha, godt jeg er på barsel og ikke skal stresse over et arbejde også! :)

Når jeg går rundt herhjemme på barsel med lillepigen, hører jeg mig selv sige ting som: Tøse-tøs, putte-pige og nuller-numse...

Ord, der vist aldrig før er kommet ud af min mund!! :D

Jeg er gået i mælke-produktions-mode i dag. De sidste par dages besværligheder har stresset mig, så min produktion er faldet en smule. Ret irriterende nu, hvor det lige gik så godt. Men det er jo ikke så mærkeligt...

Først kunne jeg ingen steder køre i min bil, hvilket gjorde min første uge som enlig børne-afleverer med to børn noget vanskelig! Og så i går søndag var der pludselig ikke noget vand i hverken køkken eller badeværelse! Vandrørene løber igennem vores iskolde garage, og mindst én gang hvert år fryser de til is derude. Vi burde have lært det efter fem år i huset, og vi burde få bygget en isoleret kasse omkring, så vi slap for det mas hvert år. Men når først frosten er væk, så har vi altså en tendens til at glemme det igen... Ligesom man glemmer at sætte vinterdæk på bilen, når det er tøvejr! GRR!

Men med hjælp fra en el-radiator lykkedes det os at få vand igen, og nu skal vi bare huske at bruge det jævnt henad dagen, så det ikke fryser til igen. Og vejene er også efterhånden fremkommelige, så jeg kan aflevere sønnen i dagpleje og endda køre en tur til byen med lillepigen, hvis jeg skulle få de lyster!

Livet er igen herligt :)

Det er usædvanligt mørkt her til morgen. Måske man bare skal gå i seng igen? Der har ikke været meget skrig og skrål i nat, men det er kun fordi, lillepigen har ligget og puttet hos mig. Hyggeligt, men ikke særlig søvngivende for mig! Hvis bare hun snart ville tage liften eller barnevognen til sig...

Ellers var i går en fantastisk dag for os. Manden havde succes på arbejdet, og jeg havde succes herhjemme. Jeg havde sågar overskud til at lave aftensmad og hygge med sønnen. Et overskud jeg ikke har set meget til den sidste måneds tid. Så det var skønt! Gad vide om det skyldes de to timer foran lysterapi-lampen i går formiddags??

Dagen blev sluttet af med en go' gang ryg- og nakkemassage. Ikke så tosset at have en mand, der læser til massage-terapeut og skal øve sig ;)

Formiddag. Jeg har fået børstet tænder, spist morgenmad og ja, jeg har sågar fået tøj på! Det kører jo bare, det her barsel...

Ja, jeg forsøger at finde de positive ting frem og glemme, at lillepigen holdt mig vågen 2½ time i nat. 2½ time, hvor hun nåede at blive ammet tre gange og ellers bare var ked og utilfreds. Sådan er det jo, det ved man. Men derfor er det lidt hårdt alligevel. Glæder mig, til hun får lidt mere rytme, så man nogenlunde ved, hvad der er i vente...

I dag er manden kaldt ekstra-ordinært kaldt på arbejde, så jeg klarer skansen alene. Det er jo nemt nok, så længe lillepigen sover ;)

Og om et par timer kommer veninden, der også er på barsel, forbi og hilser på for første gang. Det bliver dejligt, selvom jeg efterhånden har haft rigeligt med besøg i den sidste uge... man bliver lidt mæt! Men det er vist et luksus-problem :)

Så er der gang i endnu en tøjvask. Der er jo lige nogle ting, jeg gerne vil have på plads, inden den lille baby kommer. Og selvom det fra i dag i princippet kan ske når som helst, så havde vi jo gået og regnet med, det blev omkring 14. december. Så det er pludselig lidt mærkeligt at tænke på, at det hele bliver sat igang på mandag - 14 dage før terminen (såfremt det ikke sker af sig selv inden selvfølgelig). Men det har da gjort, at jeg nu (endelig) har fået pakket barsels-tasken færdig! Det er meget rart at ha' dén på plads.

Der er også ved at være styr på vasketøjet, liften er ved at være baby-klar og pasning af sønnen er sat i system. Så er spørgsmålet bare, om VI er klar? Eller som der stod i min Libero-nyheds-mail i dag: "Ikke to børn er ens. Er du parat til en ny personlighed i familien?"... Puha, fik hjertebanken, sved på panden og ondt i maven! For man er jo aldrig rigtig klar, vel? Man kan forberede alt det praktiske, men det psykiske... puha nej. Der er altid en lille del af én, der tænker, om det her nu også var rigtig velovervejet?!

Men jeg ved jo, at det hele nok skal gå... Der er jo ligesom heller ikke rigtig nogen anden udvej :)

I dag starter min barsel. Jubii!! :D

Og der er ikke grænser for, hvad jeg gerne vil nå at udrette, inden den lille kommer til verden.

Sidste uges "gåen-i-stå" skræmte mig så meget, at jeg knoklede løs hele mandagen, og havde egentlig tænkt mig at gøre det samme i dag tirsdag. Der skal både spartles, ryddes op, gøres rent, pakkes barsels-taske, kopieres nøgler til bedsteforældrene, shoppes og så selvfølgelig stemmes.

Men gårsdagens strabadser var vist alligevel for meget... så nu sidder jeg og har godt og grundigt ondt. Ondt i det forreste af bækkenet, så det niver hver gang, jeg overhovedet overvejer at bevæge mig. Så jeg tror, jeg tager den med ro i dag... for jeg skal vel lære at lytte til min krop på et eller andet tidspunkt?

Håber bare ikke, det betyder, jeg så går helt i stå... igen! Men hvem ved: måske bliver det bedre i løbet af dagen, og så kan jeg da stadig nå lidt... ;)

Så blev det tid til at finde lys-terapi-lampen frem igen. Jeg er aldrig helt blevet overbevist om dens virkning, men det kan jo aldrig skade. Og med 14 dages uafbrudt gråvejr (eller er det snarere en måned efterhånden??), så er jeg villig til at prøve hvad som helst! Jeg kunne mærke, hvordan gårsdagens få sol-stråler nåede helt ind og hjalp på humøret, så det er vist bare om at få tilsluttet sin kunstige sol ;)

Ellers skal jeg sidde brandvagt i dag, idet jeg skal vente på en pakke, der kommer med fragtfirma. De påstår, at de var her onsdag i sidste uge, men fandt ingen hjemme... jeg var altså hjemme hele dagen!! Men nu har vi altså fået dem til at komme i dag, og jeg må jo nok hellere holde ekstra øje med dem, når nu de ikke selv er så vågne.

Ha' en go' dag derude - min sidste, inden min barsel officielt starter i morgen :)

Kl 10.30 stod jeg og var igang med at lave lasagne. Rart endelig at være lidt på forkant med noget! Synes bare vores hjem har ligget underdrejet de sidste 3 uger p.g.a. sygdom. Og det er gået ud over oprydning, rengøring, opvask, støvsugning, madlavning o.s.v. Og det ses!!

Men nu, hvor både mand og søn er ude af huset, og jeg selv er begyndt at kunne bevæge mig uden for sengen i kortere perioder, skal der altså styr på nogle ting!

Det varer vel i grunden heller ikke særlig længe, før jeg bør pakke en barsels-taske...? :)

Den ene dag kommer jeg glad og super motiveret hjem fra job-kursus, og næste dag er det hjemmearbejdsdag, og motivationen kan pludselig ligge på det meget lille sted. Med ét har jeg hverken lyst til at starte uddannelse eller søge arbejde. Det er for besværligt det hele... og det nytter jo alligevel ikke noget nu, hvor der kun er 1½ måned, til jeg skal på barsel!

Så nu glæder jeg mig til, jeg igen i morgen skal på kursus! Håber, de kan få hevet mig op af kul-kælderen. For her er sgu' så sort og trist...

Indtil da må jeg prøve at hygge mig med sønnen, der faktisk også var lidt i kulkælderen i morges. Ved ikke rigtig, hvad der var galt... han var bare ked! Lige indtil vi kom op til dagplejemoderen i legestuen altså! Hmm...

Det blev kun til et halvt forfatter-kursus i denne omgang, da lærerinden valgte at aflyse søndagens session. Hun gav ingen begrundelse som sygdom el. lign. i telefonen, men jeg fik fornemmelsen af, at det var bedst ikke at spørge nærmere ind til grunden... Om ikke andet, så fordi jeg på den måde da slap for at stå og føle mig forpligtet til at virke medfølende kl. lidt i kvalme søndag morgen over for en person, jeg kun ganske kort havde stiftet bekendtskab med dagen forinden. Men slutningen af kurset må altså vente til et senere tidspunkt.

Jeg fik dog det ud af det, jeg ønskede: Inspiration, lyst og mod til at skrive løs. For det er jo bare at springe ud i det! Og på et tidspunkt kommer der måske noget godt på papiret (eller OpenOffice-dokumentet, som det jo nok bliver i mit tilfælde).

I dag og de næste mange uger står den så på et andet og noget mere tvangs-præget kursus: Jobsøgningskursus med efterfølgende praktik-forløb. Men bortset fra, at jeg ikke kan nå at gøre kurset færdigt på grund af min forestående barsel, så lader det nu til at være et ret godt kursus. Det er i hvert fald rart endelig at møde nogle entusiastiske mennesker, der rent faktisk brænder for at hjælpe en i arbejde! De er sjældne i "systemet"...

Engang imellem er jeg bange for, jeg er lidt for naiv. Jeg går rundt her med en forestilling om, at det bliver en ren drøm at få "baby II" til december... for helt ærligt: hvor svært kan det være? De spiser, skider og sover jo bare i starten! Og indimellem det skal man jo bare sidde og kigge på dem og fortælle dem, de er dejlige. Hvor svært kan det være?!?

Var der nogen, der sagde fortrængning??

Når jeg prøver at være realistisk og tænke tilbage, så var der jo et eller andet med amning, der løb helt at sporet, vågne nætter, hvor man bare gik rundt med sønnen på armen og håbede på et mirakel og nå ja, når nu vi er i det ærlige hjørne... frustrationen over at gå herhjemme, ikke udrette en skid og indimellem røv-kede sig! For ja, det gjorde jeg altså...

Men alt det bliver jo anderledes denne gang (ha ha, jo jeg kan godt selv høre det...)! Men denne gang har jeg jo prøvet det meste før, har bil til at køre nogle ture, når dagene bliver for trivielle og frem for alt: Så ved man, at det hele har en ende inden for en overskuelig tid. Og at det hele er forbi alt for hurtigt...

Så jeg vil lade mig selv være naiv lidt endnu... virkeligheden vil tidsnok ramme mig ;)

Efter at have været uadskillelig fra min telefon de sidste par dage, kom svaret endelig i dag: Jeg har ikke fået jobbet. Og det udelukkende på grund af den kommende barsel. Det er måske ikke fair, men set fra en arbejdsgivers synspunkt, så er det jo en ganske fornuftig beslutning. Så jeg er ikke sur... men vældig skuffet, det er jeg da!!

Så nu sidder jeg tilbage med en "anelse" mismod og prøver at tage mig sammen til at tage til sommerfest i dagplejen. Måske man skulle klæde sig pænt på og være super social? Det kunne jo være, der var én af de andre forældre, der lige havde et ledigt job...

Okay, jeg er og bliver vist naiv :)

SÅ fik jeg svar fra "drømme-jobbet" (ja, det eneste job, jeg har søgt, som jeg rent faktisk gerne vil have)... og svaret var "JA"!!!

MEN! Så blev jeg jo nødt til at fortælle hende, at bulen på maven altså ikke (kun) skyldtes for meget mad, og at jeg skal på barsel i november... GLURP! Hun blev forståeligt nok ret så overrasket og tavs. Og vender tilbage, når hun har drøftet det med sin chef...

ØV ØV ØV! Vil bare så gerne ha' det job...

Set i bagklogskabens lys kan jeg jo godt se, det havde været bedre at få talt det igennem face-to-face til samtalen... men det var bare så svært at få det sagt! Og det er vel trods alt bedre, jeg siger det nu, end den første dag på arbejde?!

Men der er vel stadig håb...?

Her til aften sidder jeg med en følelse af lykke. Vi har haft mine to bedste veninder og deres mænd til frokost, og det var så hyggeligt, som det overhovedet kunne være. Også venindens søn og vores søn hyggede sig gevaldigt - vi så dem stort set ikke hele eftermiddagen! Det var bare så dejligt at se...

I det hele taget synes jeg, ferien går rigtig godt indtil videre. Det har slet ikke været så hårdt, som jeg havde frygtet... det er jo en fantastisk søn, jeg har!

Jeg har hørt mange mødre beskrive, hvordan de sådan nærmest blev forelskede i deres afkom, da de gik hjemme på barsel. Sådan synes jeg aldrig rigtig, jeg har haft det... Men det har jeg nu! Han er bare så skøn... og jo mere han kan sige og gøre, jo sjovere og skønnere er han i mine øjne. Måske tager det bare lidt længere tid for nogle end andre at blive rigtig mor?!?

Jeg er i hvert fald taknemmelig for, jeg er på det stadie nu (bedre sent end aldrig)... og jeg kan slet ikke vente, til der komme en guldklump til i december!!

Så er tv-programmerne "Sådan er mødre" blevet til en bog, og er den bare halvt så god som programmerne, så er den bestemt værd at læse! Programmerne kørte på DR2, mens jeg var på barsel, og jeg slugte dem råt, mens jeg sad i sofaen og gav sønnen flaske. Hvor var det fedt at høre fra alle de skønne og morsomme danske kvinder, at det man selv gik og tumlede med til daglig, altså var helt normalt. Bl.a.:

• at det at blive og være mor slet ikke er så rosenrødt endda.
• at det at se to blå streger på graviditets-testen kan være yderst angst-fremprovokerende - også selvom det er "planlagt".
  
• at det at føde kan føles som at føde en fryser - med chili på!
• at det at ofte tisse i bukserne, når man lige har født, er normalt og for de fleste går over igen.
• at det med amningen altså ikke altid bare fungerer, og at man kan være en god (måske endda bedre) mor alligevel.
  

Det sidste hjalp især mig, da jeg selv måtte opgive amningen efter ca. to uger og havde meget blandede følelser omkring det...

Jeg må vist se at få købt et eksemplar til min søster... det er en perfekt barselsgave!