I bilen på vej til dagplejemoderen i morges:

Søn: "Det' glat!"

Ria: "Ja, det er meget glat..."

Søn: "Det bestemmer mor!"

Hmm... gid det var så vel... :)

Jeg er gået i mælke-produktions-mode i dag. De sidste par dages besværligheder har stresset mig, så min produktion er faldet en smule. Ret irriterende nu, hvor det lige gik så godt. Men det er jo ikke så mærkeligt...

Først kunne jeg ingen steder køre i min bil, hvilket gjorde min første uge som enlig børne-afleverer med to børn noget vanskelig! Og så i går søndag var der pludselig ikke noget vand i hverken køkken eller badeværelse! Vandrørene løber igennem vores iskolde garage, og mindst én gang hvert år fryser de til is derude. Vi burde have lært det efter fem år i huset, og vi burde få bygget en isoleret kasse omkring, så vi slap for det mas hvert år. Men når først frosten er væk, så har vi altså en tendens til at glemme det igen... Ligesom man glemmer at sætte vinterdæk på bilen, når det er tøvejr! GRR!

Men med hjælp fra en el-radiator lykkedes det os at få vand igen, og nu skal vi bare huske at bruge det jævnt henad dagen, så det ikke fryser til igen. Og vejene er også efterhånden fremkommelige, så jeg kan aflevere sønnen i dagpleje og endda køre en tur til byen med lillepigen, hvis jeg skulle få de lyster!

Livet er igen herligt :)

Bvadr, jeg gider ikke høre mere om klima! Med så få tv-kanaler, som vi har, har jeg set mig nødsaget til at slukke for tv'et, for bare at få en halv times frokost uden "bla bla bla". For det er jo det, det er... "bla bla bla"... Men det er nok også bedst for klimaet, at tv'et ikke bare står og kører ;)

Heldigvis har lillepigen underholdt mig en del her til formiddag, og der er jo intet som at sidde og dikke dikke med sin elskede datter :)

Jeg føler virkelig, hun har gjort vores lille familie komplet. Så selvom det er pissehårdt engang imellem, og der har trængt til at blive ryddet op og støvsuget i over en uge, så hygger vi os. Og mon ikke vi når det hele, når først vi har vænnet os til hinanden, fået faste rutiner og ikke mindst fået snevejret væk, så man igen kan køre ud i sin bil og aflevere søn og købe ind?!?

Så fik jeg endelig kørt sønnen afsted til dagpleje! Og ikke særlig ansvarligt nej...

Vinterdækkene står i garagen, og jeg har godt tænkt, at de snart skulle på... men så kom lillepigen, og al tid forsvandt som dug for solen! Så nu er vi godt låst inde i snevejret... øv øv og tredobbelt øv!

Heldigvis kan manden (i bilen med vinterdæk på) hente i eftermiddag...

Det kan godt være, vi har fået købt en ekstra bil, så vi nu har to... men vi har stadig kun én is-skraber! Og den kørte manden med i morges i "sin" bil...!

Så var det jo godt, jeg lige havde en cd med Tina Dickow ved hånden ;)

Vi måtte en tur i det lokale byggemarked i går for at købe en ny klinge til rundsaven for at komme videre på førstesalen. Og for at få købt den rigtige, havde vi selvfølgelig den gamle med...

Men må man i grunden det?!?

Hvis man ikke må køre rundt med en bitte-lille hobbykniv, som man bruger i forbindelse med sit arbejde, må man så køre rundt med noget, der mest af alt ligner en KÆMPE kastestjerne?!?

Jeg ønsker ikke at vide det, og har derfor omgående taget klingen ind fra bilen!!

Det var skønt at aflevere sønnen hos den vanlige dagplejemor her til morgen. For selvom han på vejen derhen bedyrede, at han ikke ville derhen, så var der ingen tårer eller nedadvendte mundvige, da jeg skulle gå. Hvilken lettelse!

Så nu kan jeg tage på kursus med ro i sjælen... og i en bil, der virker ;)

Nå, det lader til, at en dag i svigerforældrenes skød med masser af varm kakao og søde sager kunne få min halspine til at gå fløjten. Så den står på Jobcenter-kursus fra imorgen... jubi! :/

Og man skal selvfølgelig medbringe minimum to stillingsannoncer, der er relevante for én at søge... bah! Jeg har fundet "mine" to: endnu to jobs, jeg bestemt ikke håber på at få.

Håber bare på et positivt telefon-opkald imorgen fra det sted, jeg var til samtale forleden... Så hedder det "Adios Jobcenter!". Men tør nu ikke rigtig tro på det... hovedsageligt på grund af bulen på maven, som højst sandsynligt blev bemærket :/

Nå, men på dagens plus-side (udover at halspinen er forsvundet) er også det faktum, at jeg endelig har fået min fart-pilot i min nye bil til at virke!! Og det altsammen på grund af lidt tøse-bil-sladder forleden! Fantastisk! Det viser bare, at man sagtens kan bruge tøse-sladder til noget!! :D

Så er jeg sørme blevet Berlingo-mor. Og jeg elsker det! På trods af lidt bøvl med fart-piloten, der åbenbart kun gad virke på første køretur, så er det en skøn skude at cruise i :D

Og hvilken frihed, den vil give mig, når nu manden fra på tirsdag skal på arbejde igen i bil nr. 1! Jeg kan tage ud og købe ind, jeg kan køre ud og gå en tur med hunden, jeg kan køre en tur i svømmehallen... mulighederne er uendelige! Så er det bare, om man nogensinde får det gjort...?

Vi var ude og handle brugt bil i går (endelig!). De sidste to Berlingo'er, vi har været interesserede i, er blev solgt lige for næsen af os, så da vi i går fandt endnu en go' Berlingo, måtte vi slå til.

Men ingen af os er særlig gode til at forhandle; eller prutte om prisen, som det jo hedder på godt gammelt dansk :) Vi betaler som regel, hvad der står på prisskiltet, men ægrer os tit over det, når vi hører, hvad venner og bekendte kan købe de samme ting til!

Så i går havde vi lagt en taktik: Jeg var udnævnt til forhandler (gisp!) og skulle først og fremmest forsøge at hive lidt ekstra ud af sælgeren istedet for at få sænket prisen.

Sælgeren var ikke særlig opsat på at sælge noget som helst, virkede det som om (måtte nærmest tvinge ham ind til skrivebordet og hive tal ud af ham!). Og det faktum, at han var skel-øjet, og jeg derfor havde utrolig svært ved at se ham i øjnene, gjorde det bestemt heller ikke nemt!

Men vores taktik virkede! Vi fik lidt ekstra gejl for lidt færre penge :-o

Andre kunne sikkert have pruttet prisen længere ned, men eftersom det var min første officielle "prutning" nogensinde og jeg havde at gøre med en meget besværlig sælger, så var jeg faktisk ganske godt tilfreds med mig selv!

Så måske er der alligevel gemt en lille prutter i mig...?

Øv, bilen blev solgt for næsen af os! Men der er heldigvis mange af den slags, så vi "nupper" bare en anden ;)

Nu er jeg så hjemme og forsøger at få lidt ynk fra min mand p.g.a. af svimmelheden... det går ikke så godt! Det nærmeste, jeg er kommet, var, da han spurgte, om vi skulle køre til lægen. Sagt på en måde, som kun kunne opfattes således:

"Hvis jeg kører dig til lægen, får jeg så snart fred?!"

Så i eftermiddag kører jeg en tur ned til mine forældre. Så må vi se, om jeg har bedre held med dem...

Jeg var temmelig svimmel i går. Og det lader til at fortsætte i dag... :/ Jeg aner ikke, hvad det kan skyldes, men rart er det ikke.

Jeg fik dog malet lidt alligevel i går aftes, og jeg har da også planer om at få noget ud af fredagen. Og fredags-planerne består i at prøvekøre bil! Måske ikke det bedste, når man er svimmel, men...

Glæder mig SÅ meget til at få den "nye" bil, som vi har drømt om i 2-3 år efterhånden!! Gade vide, om den efterhånden kan leve op til alle mine forventninger...?!

Der måtte skrues op for musikken i bilen på vej hjem fra a-kassen... for at overdøve oplevelsen, der genspilledes i mit hoved!

Mødet gik faktisk rigtig godt, og det viste sig, at ham dér "Niels" var rigtig flink (og til at forhandle med). Så tak for de krydsede fingre og kroppe!

Desværre havde jeg ikke lige regnet med, det også var nødvendigt at krydse fingre for mit møde med over-psyko-skranke-paven, der tager sig af alt det praktiske. Føj! Jeg havde et spørgsmål omkring barsel og ledighed, som Niels ikke lige kunne svare på, så han sendte mig pænt ind på førnævnte psyko-kvindes kontor. Men inden jeg fik stillet mit spørgsmål, skulle jeg da lige belæres om, at HER gik man altså ikke bare ind af døren (den stod åben, og Niels var ved min side) og stillede spørgsmål! Det havde de da så SANDELIG ikke tid til!

Men jeg fik stillet mit spørgsmål og fik da også mit negative fornærmede svar... ih, tak!

Da jeg gik derfra, kom jeg i tanke om alt det, jeg skulle have sagt... øv!

Så nu sidder jeg med en dårlig følelse i kroppen, selvom mødet egentlig gik rigtig godt...? Dumme kælling... BUM!

P.S. Det værste er, at "de" opnår lige det, "de" vil, ved at være sådan: Man går derfra og tænker: "Lad MIG se at få et job, så jeg kan slippe for det her!"

Om det er varmen ellers gårsdagens oplevelser der har gjort, at jeg har sovet dårligt i nat, er jeg ikke helt klar over... nok lidt begge dele! Puh, pyh, hjæælp! ;)

Jeg sad i går ved min computer med sønnen på skødet, da jeg hørte lyden af to biler smadre ind i hinanden! Jeg kiggede op og så en bil snurre rundt! Et enkelt "FUCK" fløj ud af min mund, hvorefter jeg resolut tog sønnen under armen og løb ud for at se, hvor galt det stod til. Begge (en mand og en kvinde) kunne heldigvis selv stige ud af bilerne og var ikke kommet noget til... pyha! Men kvinden var noget chokeret og måtte ned at sidde i rabatten. Manden begyndte bare at finde forsikringspapirer frem, ringe til diverse og ellers klare alt det praktiske. Interessant at se, hvor forskelligt folk reagerer i sådan en "krise-situation". Vi bød kvinden indenfor, så hun kunne komme lidt ud af solen og lige sunde sig lidt, hvilket hun var meget taknemmelig for.

For et par år siden kørte jeg selv galt. Jeg kørte op i bagenden af en anden bil på motorvejen. Heldigvis var det kø-kørsel, og vi har højst kørt 20-30 km/t, så selvom bilen ikke kunne køre derfra, og jeg led under generne af et lettere piskesmæld et par år efter, så slap vi heldigt derfra - ligesom, billisterne i går. Men chokket! Jeg kunne mærke det igen, ligeså snart jeg så hende i går. Det sidder åbenbart dybt i én efter sådan en oplevelse.

Heldigvis slap alle med skrækken dengang og i går... men hvor kan man dog hurtigt blive revet ud af hverdagens trummerum, når sådan noget sker.

Jeg har lidt små-travlt her til morgen. Om ikke så længe kommer der en ejendomsmægler forbi for at vurdere vores hus og sige, om vi kan få et lån... et ret vigtigt lån, synes jeg! Det skal nemlig bruges på bil nr. 2 - en familiebil. Vores mini-bil går lige med ét barn, men med nr. 2 på vej, så må det være på tide at investere lidt penge i et større transport-middel.

Det er sjovt; dengang vi flyttede herud på landet var vi helt enige om, at vi blev nødt til at have to biler! Nu har vi boet her i 4½ år med én bil... Da vi fandt ud af, at vi ventede sønnen, var vi helt enige om, at SÅ blev man i hvert fald nødt til at have to biler! Nu er han 1½ år, og vi har stadig kun én bil...

Men DENNE gang skal det altså være! :)

Så nu skal der bare lige støvsuges, tørres lidt støv af og sådan... så er jeg næsten klar. Kryds fingre!

Som f.eks., da jeg i dag hørte mig selv sige til min mand: "Jeg synes, vi skal prøve en anden partner og se, om den er ligeså stiv i det" (!)

Det var på ingen måde ment, som det lød! Faktisk var vi blot ude og prøve biler, og vi var blevet ret glade for en Peugeot Partner - bortset fra, at gear-stangen krævede flere kræfter end godt var.

Hmm... man kan vist hurtigt blive misforstået! Godt ingen andre hørte det... :)

Dagen i dag står på "roadtrip" med mand, søn og min mor. Vi skal en tur til Jylland for at besøge noget familie, som vi ikke ser særlig tit. De er vældig flinke, men vi har bare ikke så meget tilfælles med dem... så nu må vi se, hvordan det kommer til at gå.

Sønnen har allerede startet morgenen med at være noget så hysterisk (har faktisk aldrig set ham sådan før), så det tegner jo bare godt... så kan der være MEGET langt til Jylland!!

P.S. Bemærk dagens sang - det nærmeste jeg kunne finde til temaet roadtrip ;)

Det blev en rigtig god dag igår. Måske ikke så meget på grund af bilerne (selvom yndlings-veninden, der nærmest er født med benzin i blodet, var helt vild efter to ture rundt i de superhurtige rally-biler. Hun fandt vist sin nye drømme-hobby!). Jeg nød mest at være ude sammen med familien, snakke med veninderne og følgesvendene og opleve lidt. Ja, bare det at være ude blandt andre mennesker var rigtig rart!

Men om aftenen kunne jeg godt mærke, hvor lidt jeg er vant til det... træt træt træt... Vi begyndte at se en film kl. 19.40, og kl. ca. 20.00 sov jeg!

Men eftersom jeg havde været oppe med sønnen siden kl. 5.00, var det måske heller ikke så underligt endda...

Idag står den på drengehygge med veninderne. Noget med motorsport, mig og mine to veninder... og vores små respektive familier :)

Ikke umiddelbart noget, jeg ville glæde mig til, for hvad angår motorsport, så er jeg nok bare en tøsepige. Men jeg glæder mig til en hyggelig dag med veninderne, hvor vi skal svælge i alle de gratis glæder (sodavand, øl, popcorn o.s.v.), der hører til sådan et arrangement.

Og så gør det næsten ikke noget, man har været oppe siden kl. 5... (skønt at have børn).

Jeg ved ikke, om I er klar over det... men når ungen ikke sidder i cykel-sædet, er fod-stropperne nærmest designet til at holde dåser og flasker, man finder på sin vej :)

Således er jeg hertil morgen blevet en cykeltur og hele fire kroner rigere! For ikke at tale om alle de penge, jeg har sparet på brændstof til bilen. Det er noget, mit spare-gen kan li'!

Og så var der alle de forundrede og fordømmende blikke, jeg fik fra forbipasserende, da jeg kom cyklende med en øl-flaske i hver hånd - kl. 8 om morgenen! Priceless! :p