Den vraltende rengøringskone
27. nov 2009 12:28, RiaAh, jeg fik sparket mig selv igang hertil morgen, så nu er her ryddet op og gjort rent (mangler dog lige støvsugning og gulvvask). Og det hjalp på humøret, selvom det ikke ligefrem hjalp på bækken-smerterne. Jeg tøffer langsomt rundt og vralter værre end en jeg ved ikke hvad. Men sådan er det jo bare... det er vel snart slut :)
CTG'en i går gik godt, så den lille har det godt derinde. Og blodprøverne får jeg svar på på mandag, så må vi se... nu var beskeden, at hvis mine levertal havde forbedret sig væsentligt p.g.a. medicinen, så var det måske ikke nødvendigt at sætte mig igang. Så ville det være lidt op til os... hmm, meget svær beslutning! For jeg synes jo, den selv skal komme ud, når den er klar. Men nu har vi bare vænnet os til tanken om, at den skal ud på mandag/tirsdag... Og så er ventetiden pludselig lang og næsten ulidelig! Så jeg håber næsten, at lever-tallene ikke er blevet bedre, for så er der ikke noget at være i tvivl om :)
