Smartlog v. II » RIA » sne
Opret egen blog | Næste blog »

Uanede evner

18. jan 2010 10:18, Ria

I bilen på vej til dagplejemoderen i morges:

Søn: "Det' glat!"

Ria: "Ja, det er meget glat..."

Søn: "Det bestemmer mor!"

Hmm... gid det var så vel... :)

It's a wonderful life

21. dec 2009 12:10, Ria

Jeg er gået i mælke-produktions-mode i dag. De sidste par dages besværligheder har stresset mig, så min produktion er faldet en smule. Ret irriterende nu, hvor det lige gik så godt. Men det er jo ikke så mærkeligt...

Først kunne jeg ingen steder køre i min bil, hvilket gjorde min første uge som enlig børne-afleverer med to børn noget vanskelig! Og så i går søndag var der pludselig ikke noget vand i hverken køkken eller badeværelse! Vandrørene løber igennem vores iskolde garage, og mindst én gang hvert år fryser de til is derude. Vi burde have lært det efter fem år i huset, og vi burde få bygget en isoleret kasse omkring, så vi slap for det mas hvert år. Men når først frosten er væk, så har vi altså en tendens til at glemme det igen... Ligesom man glemmer at sætte vinterdæk på bilen, når det er tøvejr! GRR!

Men med hjælp fra en el-radiator lykkedes det os at få vand igen, og nu skal vi bare huske at bruge det jævnt henad dagen, så det ikke fryser til igen. Og vejene er også efterhånden fremkommelige, så jeg kan aflevere sønnen i dagpleje og endda køre en tur til byen med lillepigen, hvis jeg skulle få de lyster!

Livet er igen herligt :)

Klima klima klima...

18. dec 2009 12:33, Ria

Bvadr, jeg gider ikke høre mere om klima! Med så få tv-kanaler, som vi har, har jeg set mig nødsaget til at slukke for tv'et, for bare at få en halv times frokost uden "bla bla bla". For det er jo det, det er... "bla bla bla"... Men det er nok også bedst for klimaet, at tv'et ikke bare står og kører ;)

Heldigvis har lillepigen underholdt mig en del her til formiddag, og der er jo intet som at sidde og dikke dikke med sin elskede datter :)

Jeg føler virkelig, hun har gjort vores lille familie komplet. Så selvom det er pissehårdt engang imellem, og der har trængt til at blive ryddet op og støvsuget i over en uge, så hygger vi os. Og mon ikke vi når det hele, når først vi har vænnet os til hinanden, fået faste rutiner og ikke mindst fået snevejret væk, så man igen kan køre ud i sin bil og aflevere søn og købe ind?!?

Sneet inde

17. dec 2009 09:36, Ria

Så fik jeg endelig kørt sønnen afsted til dagpleje! Og ikke særlig ansvarligt nej...

Vinterdækkene står i garagen, og jeg har godt tænkt, at de snart skulle på... men så kom lillepigen, og al tid forsvandt som dug for solen! Så nu er vi godt låst inde i snevejret... øv øv og tredobbelt øv!

Heldigvis kan manden (i bilen med vinterdæk på) hente i eftermiddag...