Nu har jeg malet en væg…

… og jeg ved ikke rigtig, hvorfor?! Jo altså, den trængte, meeen….

Jeg gik i haven med det projekt, at fuglehusene skulle tømmes for de tidligere beboeres efterladte ting og sager (nok mest pinde, blade og tja… lort). Så jeg startede med at stable lidt brænde (hvem sagde distræt?)… men SÅ gik jeg hen til fuglehusene. Jeg indså dog ret hurtigt, at husene var boltet fast til garage-væggen, og der var ingen lem eller noget som helst, der kunne åbnes på dem! Skulle de renses, skulle jeg derfor først splitte dem ad og så samle dem igen bagefter… øv, hvor jeg ikke gad det!

Så jeg lod beskidte fuglehuse være beskidte fuglehuse og tænkte, at fuglene da så i hvert fald skulle have dét foder-brædt, jeg havde lovet mig selv, de skulle ha’. Og jo, der på væggen under fuglehusene ville være et godt sted… men altså… det ville da være synd at lave et smukt foder-brædt, for så at hænge det op på den afskallede og derfor ret så grimme væg! Og var der ikke også noget med, at vi havde en malingsrest stående fra de tidligere ejere…?

Jeg fandt malings-spanden, der godt nok havde været udsat for lidt frost, men som sikkert godt kunne bruges alligevel… Og sådan skete det, at jeg gik fra pludselig indskydelse til voldsom handling! Og nu er væggen gul! Men så fin, så fin…

Nu er jeg bare spændt på, om manden lægger mærke til det, når han kommer hjem. Det burde være ret iøjnefaldende, men altså… han er jo mand :/ 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these <abbr title="HyperText Markup Language">HTML</abbr> tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>